Geosociale netværk og et par ord om Foursquare #2

Som sagt er min brug stadig på et eksperimentalstadie, men jeg tror bestemt, at geosociale netværk er noget der vil blive stort i fremtiden. Både i forhold til personlig branding, folks sociale liv, events, sjov og ballade, og så selvfølgelig også i marketing-sammenhænge. Sidstnævnte kræver dog, at restaurationer, barer, cafeer og lignende steder, der er oprettet som lokationer også tager det til sig.  Men mon ikke bare det er et spørgsmål om tid, før at steder, der vil være med på beatet tilføjer 4SQ eller lign. til listen over sociale medier de er repræsenteret på?

Jo flere, der får smartphones med GPS og som folk får nedbrudt de største barriere og skræmmehistorier. Fordelene og mulighederne vil overrule ulemperne. Pt. er 4SQ for nørderne, og om det er 4SQ der vil vokse eller om det nye Facebooks nye feature ’Places’ , der vil blive giganten inden for dette område skal jeg ikke kunne sige. Sidstnævnte har jo allerede hr. og fru Danmark blandt brugermassen, så hvis de bare sørger for at Places spiller, så vil brugerne vel nok ty til dette, da det vil være en integreret del af noget de kender.

Brugervenlighed

Alfa og omega ved denne nye slags tjenester er for mit vedkommende at brugervenligheden er i top. Websiden 4SQ (for selve smartphone-app’en bør selvfølgelig også vurderes, men det sker ikke i dette indlæg) er generelt ret overskuelig og let at bruge, men der er alligevel nogle ting, jeg ikke helt forstår. Når man er logget ind, er forsiden præget af en velkomsthilsen, der bl.a. reklamerer med hvordan man får hentet 4SQ-app’en til sin smartphone. Men been there, done that, så denne statiske velkomsthilsen, der i øvrigt fylder hele billedet på en 1024*768-opløsning, er ikke relevant mere. Men alligevel kan jeg ikke klikke den væk, og dermed bruge min forside til det der er relevant for et socialt medie: Netop at give mig et overblik over de geosociale interaktioner, der sker i mit netværk lige nu. Først ’below the fold’  kan jeg se, det der gør det sjovt: ’Newly Crowned Mayors near Copenhagen, Denmark!’ (Bynavn er variabelt efter hvad by man er i på det aktuelle tidspunkt) og ’Your Friends’ Recent Checkins’. Den prioritering af indhold holder altså slet ikke! Mayors er i øvrigt de brugere, der har haft flest check-ins på en given lokation.

Under fanebladet ’Me’ får man et overblik over eens profil og ens data: ’Days out’, ’Check-ins’ og ’Things done’. Og her er der for mig en helt basal mangel i, at man ikke gør disse tal klikbare hen mod en uddybning. Det er så oplagt, for der er nemlig adgang til dem via de andre faneblade ’History’ og ’Stats’! I stedet for gemmer ’History’ (Dvs. mine check-ins i omvendt kronologisk rækkefølge sig) nederst i højre hjørne og næsten below the fold, men også i sit eget faneblad. Forkert prioritering, hvis man spørger mig. Derudover er der under ens profiloplysninger noget der hedder ’Tips’ og ’Todos’. ’Tips’ siger næsten sig selv, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad Todos dækker over.

Ovenstående er måske bare småting, men generelt mangler jeg lidt mere dynamik og ’Det sker lige nu’ over sitet. Det er der, hvis man leder, men det bør være meget mere up front.

Statistik

En sjov feature er er ’Stats’-fanebladet der er statistik over eens besøg. Man kan altså se hvilke dage, man har været mest aktive eller eens ’Top friends’, dvs. de venner man har fælles check-ins med. Denne statistik er selvfølgelig sjovest, når man har en hvis masse af data at arbejde med.

Apropos statistik, så er 4SQ-applikationen Weeplaces et sjovt visualiseringsværktøj, der plotter eens besøgte lokationer ind på et kort. Har man været på heftig dødsdruk-turne indeholdende blackouts, kan Weeplaces derfor være en god påmindelse om, hvilke brune værtshuse man har frekventeret.

Vintage-reklamer for de sociale medier

Hvis drengene i Mad Men skulle lave reklamer for sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube ville resultatet evt. være blevet noget i denne stil.

Geosociale netværk og et par ord om Foursquare #1

Jeg tilmeldte mig forleden, lidt forsinket, til det geosociale netværk Foursquare (4SQ)  for at se what’s the fuzz was about. Jeg tilstræber mig ellers på at være fremme i skoene hvad angår de nye onlinetendenser, men 4SQ og dets muligheder virkede ikke umiddelbart til at opfylde nogle manglende behov hos mig. Jeg holder trods alt stadig af den offline verden, og nyder charmen ved at gå ned af gaden for at bruge alle mine sanser til at vurdere hvilken cafe jeg vil indtage min ciabatta-sandwich med tun på. Jeg behøver ikke en eller anden service til det.

Men det er vel som med mange sociale medier, at behovet og nysgerrigheden stiger proportionelt med, hvor mange af ens venner der bruger dem. I starten synes jeg jo heller ikke, at Facebook var interessant, fordi jeg dengang i 2007 ikke kendte særlig mange der brugte det. Og nu kan jeg næsten ikke undvære det.

Anyway, jeg har nu eksperimenteret lidt med 4SQ (som i øvrigt er ubetinget sjovest og mest relevant, hvis man har en smartphone med GPS) og begynder at se mulighederne. En væsentlig fordel er selvfølgelig, at man kan give sin online bekendtskabskreds besked om, hvor man er checked in (4SQ-terminologi for hvor man befinder sig) samt tilføje en kommentar. Det kan man selvfølgelig også med en masse-sms eller en status på Facebook, men her er der så lidt mere fokus på det givne sted. Ens venner kan i samme ombæring læse om stedet, og se hvem der ellers er der. Så igen, dette har selvfølgelig sin fordel, hvis man kender en del der bruger det, og med mine pt. otte 4SQ-venner, så er den kritiske masse langt fra nået.

Samtidig er der også elementer af online identitetsskabelse og personlig branding, og ikke mindst: pral og blær. Når jeg checker in i Cinemateket og tilføjer ’Memento <3’ i kommentarfeltet er det ikke for at jeg nødvendigvis har et behov for at hooke op med andre, der også er der. Her er det mere for at vise mit onlinenetværk hvad jeg har af interesser og smagspræferencer. Og når jeg checker in på Noma er der i høj grad fordi jeg håber, at mine venner vil blive vildt misundelige.

Derudover er der for mig også mange muligheder for lidt sjov og ballade, bl.a. når jeg checker in på ’Offentligt toilet’ og supplerer med beskeden ’Ahhhhh’. Og så er der jo også det nye begreb ’Check in-fraud’, hvor man faker at man besøger en lokation. Via app’en i eens smartphone kan man nemlig vælge mellem de lokationer der er i nærheden, for der er som sådan ikke nogen kontrol med at man rent faktisk dukker op. Så jeg kan i princippet godt checke in i Hawaii Bio, mens jeg sidder hjemme i sofaen og ser Deadline.

Lidt flere ord om geosociale netværk og 4SQ senere

Så er det sjovt at tage online-surveys…

Jeg er tilmeldt diverse online-paneler, så jeg bliver jævnligt udfrittet om min holdninger til alskens produkter og virksomheder. Jeg kan nogen gange godt gå lidt kold i det, når jeg bliver præsenteret for 20 udsagn (”Synes du Løgismose har et miljørigtigt brand?”, ”Hvis Irma var en bil, hvilken ville det så være?” etc.),  om en virksomhed som jeg skal forholde mig til, når jeg tidligere i surveyet har angivet at jeg kun ”Kender dem af navn”. Jeg ender ofte bare med at klikke mig igennem, og så bliver resultaterne vist ikke altid i den bedste kvalitet.

Derfor er det altid en befrielse for mig, når dem der har designet disse surveys har tænkt nyt i forhold til brugervenligheden og appetitligheden. Da jeg samtidig er svært glad for pizza’er var det derfor ekstra sjovt at deltage i dette survey der omhandler hvilke pizzaer man ville købe.

Det er en simuleret køledisk og minder egentlig lidt om en webshop med en indkøbskurv etc. Det er firmaet Simstore der specialiserer sig i denne slags surveys, der står bag.

Det er noget jeg kan relatere til, og det gør det lidt lettere at lokke nogle ordentlige svar ud af mig. Flere af den slags, tak, så jeg kan optjene nok point til at købe en ny pizzaslicer i analyseinstituttets onlineshop.

Mød familien Ølebæ

Af og til, når man cruiser rundt på Facebook støder man ind i spøjse personligheder. Jeg faldt over gruppen med det lidet charmerende navn: ’NEJ-det hedder ikke neglerester…. det hedder menneske-kokos’ . Gruppen er stærkt domineret af medlemmer af familien Ølebæ.

Mød fx

ArneMette MariAnton ElseBent Ølebæ
Magdalone TobleRune Kratvæv Ølebæ
Gnidfred Malarius KuffertMagnus Ølebæ
ArneMette MariAnton ElseBent Ølebæ
Kjærtrud Møbelhandske AkvarelJosef Ølebæ
GlasOle Van Damme Ølebæ
Gidrin HumleHanne Lavfrist Ølebæ

Jeg er ikke venner med nogen af dem, men har luret på dem og deres særprægede interesser. Hurra for forskellighed og krøllede hjerner.

Netdebat: Hvorfor bruger nyhedsmedierne ikke deres debat noget bedre?

Mange nyhedsmedier på nettet bruger kommentarfunktionalitet og lign. til deres artikler. Det er der som ikke rigtigt noget nyt i, men jeg mener stadig, at der er meget udviklingspotentiale til gode på dette område. Teknologisk som journalistisk. Jeg er en hyppig bruger af Pol.dk og ynder at læse kommentarer og af og til selv at bidrage. Derfor omhandler dette indlæg også mest dette nyhedsmedie, da jeg ikke er lige så bekendt med andre nyhedsmediers måde at arbejde med kommentarer på.

Det fede ved netop pol.dk er at hvis man vil smide en kommentar behøver man ikke den bøvlede registreringsproces (Læs: ’Du skal være logget på for at afgive en kommentar’…etc.). Dette har selvfølgelig også sine ulemper. Men som en advokat for interaktion på nettet, og meget gerne det meningsdannende, så synes jeg desværre, at mange medier, og især ikke Politiken.dk ikke bruger det optimalt.

Én ting er at teknologien har meget at komme efter:

1. Hvis kommentartråden bliver for lang mister man let overblikket over hvem der svarer hvem. Der mangler en form for ’Quote’-funktionalitet, så man præcis kan se, hvad det er for citater man forholder sig til. Man kan således også springe over alle de irriterende Off-topic-debatter der ofte udspringer mellem enkelte kommentatorer.

2. I tråd med ovenstående: Der mangler en form for notits/abonnements-funktionalitet (fx via mail), når der fx bliver svaret på eens kommentar eller blot kommer nye kommentarer. For at følge med, kræver det at man selv sidder med artiklen åben og trykker F5. Og hvor hensigtsmæssigt og up-to-date er denne slags manuelle form for følgen-med her i 2010?
Man skal alligevel afgive sin emailadresse når man afgiver en kommentar, så hvorfor ikke bruge den fornuftigt? Når blogger.com og wordpress.com kan, så burde pol.dk også kunne.

Noget andet er, at forfatterne sjældent forholder sig til de kommentarer deres artikler afføder. Jeg undrer mig over, hvorfor de overhovedet slår en kommentarfunktion til en artikel, der i høj grad er baseret på subjektivitet og følelser, når de ikke gider at forholde sig til det modspil de får. Og især ikke når kommentatorerne påpeger faktuelle fejl, der ikke bliver rettet, eller i det mindste kommenteret. Fx som i denne anmeldelse af Muse-koncerten på Roskilde, hvor flere påpeger faktuelle fejl i anmeldelsens beskrivelse af setlisten. Jeg ved, at Politiken bruger debatmoderatorer, men de holder måske sommerferie?

Sejt farvepaletteværktøj fra Adobe

Jeg har længe interesseret mig for farvebrug i forbindelse med webdesign. For mig at se kan det betyde alfa og omega, at et sites farver er lækre og passer godt sammen. Samtidig er der også meget signalværdi i hvilke farver man bruger. De fleste store virksomheder, der har en grafisk ’corporate identity’ har en form for farvepalette der sikrer konsistens i alt deres grafiske udtryk. Men hvordan har de fundet farverne til den palette? Farver der tilmed passer sammen og er en fryd for øjet.

Har du ikke flair for dette (eller bare er doven), er der hjælp at hente:

Værktøjet Kuler fra Adobe  kan hjælpe dig med at skabe en palette blot du har en farve at tage udgangspunkt i. Ved hjælp af en form for logik foreslår den dig farver der matcher, og du kan selv hive og trække i værktøjet for at tilpasse farverne.

Derudover er der flere typer af farveskalaer man kan arbejde med (Analog, Monokromatisk, Komplementærfarve etc.). Alt dette i et gratis værktøj, der er super intuitivt og let at arbejde i, og man ikke nødvendigvis behøver at være grafik- eller farvenørd, for at kunne arbejde.

Lækker og dynamisk VM-kalender

Er man en af dem der glæder sig som et lille barn til VM fløjtes i gang i morgen, er denne dynamiske kampkalender virkelig guf

Det eneste der mangler er noget geo-targeting, der kunne vise, hvilke værtshuse i nærheden af én der viser kampene

Skøre anbefalinger på Facebook

På Facebook bliver man dagligt anbefalet pages man kan blive fan af med udgangspunkt i de pages man i forvejen er fan af. Anbefalingen er baseret på en slags kollaborativ filtrering (‘Andre der har købt denne, har også købt denne’-tankegangen). Nogle gange virker det dog ikke til, at slægtskabet mellem det anbefalede og udgangspunktet ikke er helt skarpt.

Hmm, dette giver egentlig god mening. Det er måske bare Morrissey der fandt ud af, at han ikke blev stavet med et udråbstegn.

På den anden side, kan det godt være, at man har lyst til en juleøl for at drukne kærestesorgerne efter at have lyttet til Selvmord (for de uindviede skal det her siges, at det er bandet Selvmord og ikke aktiviteten)

Hvad er den umiddelbare kobling mellem et par madlavende kendisbrødre og en gadefest?

Retten for Pleonasme-Kriminalitet

Ups, Jeg tog mig selv i at skrive ‘KPI-indikator’ i dag. Jeg håber at Retten for Pleonasme-Kriminalitet ser mildt på det, ligesom de gjorde de gange, hvor jeg har skrevet ‘CMS-system’ og ‘MUS-samtale’